• 3 store æggeblommer.
  • revet skal af 1/2 citron
  • 1/4 kop citronsaft
  • 6 spsk. sukker
  • 4 spsk. usaltet smør, koldt og skåret i små stykker

Opskrift på Lemon Curd

Opskrift på Lemon curd

Lemon curd er en kagecreme som ofte bruges i engelsk og amerikansk kagebagning, men ikke så ofte herhjemme, hvilket er mærkeligt, da citron jo er en herlig smag. Men vi har selvfølgelig vores citronmåne :-) Men her får du opskriften på en klassisk og lækker lemon curd / citroncreme:

Bland æggeblommer, citronskal, citronsaft og sukker i en kasserolle og pisk det sammen.

Sæt det over medium varme, og rør konstant med en træske. Sørg for at røre jævnt på alle kanter og bunden af kasserolen.

Efter 5-7 minutter er cremen jævnet til en tykkere konsistens og så er det tid at tage gryden af varmen.

Tilsæt smørret en smule ad gangen, og rør grundigt mellem hver.

Hæld blandingen i en skål og dæk med film. Læg filmen helt ned på cremen, så du undgår kondens og at der dannes skind. Lad det køle af, og sæt det i køleskabet i mindst en time.

Lemon curd kan bruges i tærter, lagkager og cupcakes. Som fyld eller som pynt, eller sauce. Cremes kan opbevares i flere dage i køleskabet, og kan laves i god tid før du skal bruge den.